
Øgro Brochure
Øgro er et 100 % organisk og 100 % recirkuleret gødningsprodukt, hvor restprodukter i form af døde dyr fra landbruget bliver genanvendt til gødning og biodiesel. Bæredygtighed fylder mere og mere i folks bevidsthed. Derfor vil der i fremtiden blive større fokus på genanvendelse af produkter generelt. Døde dyr indeholder værdifulde næringsstoffer, og genanvendelse af disse er et godt eksempel på, hvordan reststrømme kan bruges og bidrage positivt i kredsløbet. Eksempelvis bliver en velvoksen gris på 80 kg til 17 kg Øgro og 20 liter biodiesel. Øgro har været på markedet i Danmark i godt 5 år, men har været markedsført som Biogrow siden 2012. Øgro er blevet en velkendt og eftertragtet gødningstype, hvor erfaringsgrundlaget er rigtig godt. Øgro er testet og afprøvet i adskillige forsøg gennem flere år af bl.a. SEGES. Der forefindes derfor et godt og bredt dokumentationsgrundlag for virkningen og brugen af Øgro. Det er ikke kun i den økologiske planteavl, at Øgro har vundet indpas som et nødvendigt ”værktøj” til at få produktionen til at lykkes bedst muligt. Til både konventionelt og økologisk dyrkede juletræer bliver der også større og større interesse for at bruge organiske eller delorganiske gødninger. Læs hele brochuren her.
Forsøg
På denne side finder du en række af de forsøg som er blevet gennemført med Øgro igennem årene.
De vigtigste erfaringer:
- Øgro giver den hurtigste og sikreste effekt ved placering og nedfældning
- Øgro giver generelt pæne udbytteresponser
- Øgro giver gode muligheder for udbringning af gødning i meget våde perioder
Læs mere om erfaringerne i de forskellige forsøg herunder.
Markforsøg i Sverige
Forsøgsresultater med nedbrydning af kødbenmel Organiske gødninger indeholder kvælstof i organisk form, mere eller mindre nedbrudt, og en del helt omsat til uorganisk kvælstof. Uorganisk kvælstof er tilgængeligt i jordvæsken som nitrat eller letbundet som ammonium til jordens kolloider. Når jorden tilføres gødning, vil det indgå i jordens samlede pulje af næringsstoffer i en dynamisk interaktion med planterne og mikroorganismerne i opbygning og nedbrydning af organisk stof. Disse forhold har naturlig betydning for afgrødens forsyning med næringsstoffer igennem vækstsæsonen. Også andre faktorer har indflydelse på kvælstofpuljens frigivelse af kvælstof, herunder gødningens kulstof-kvælstofforhold, tildelingstidspunkt, tildelingsmåde, kvalitet af nedmuldningen, jordfugtighed og temperatur. Udnyttelsen af kvælstoffet, eller udnyttelsesprocenten kaldes værditallet og angiver i procent, hvor god førsteårsvirkningen af 100 kg Total-N i organisk gødning, er i forhold til 100 kg N i referencegødningen. På samme måde som mineralsk gødning ikke nødvendigvis er tilgængeligt for planterne umiddelbart efter udbringning, er den organiske gødning af ovennævnte årsager det heller ikke. Det er af stor betydning i planteavlen at kunne angive præcist, hvor hurtigt kvælstoffet omdannes og bliver tilgængeligt for afgrøden, og derfor er der udformet forsøg med det for øje. Øgro vurderes at have en udnyttelsesgrad på 70% i følge notatet om fastsættelse af markeffekt udarbejdet af SEGES. Læs SEGES notatet om fastsættelse af markeffekt her.
Markforsøg i Sverige I flere svenske markforsøg i korn med kødbenmel (Biofer og Ekoväx) var 50-90 % af det samlede kvælstof til rådighed for afgrøden i tildelingsåret. (Delin & Engstrøm, 2014). Det kvælstof i kødbenmel, som stilles til rådighed for planterne det første år, er ofte frigivet inden for 1-2 måneder efter tildeling (Delin et al, 2010). I Landsforsøg 2012 viser Øgro (Biogrow) signifikante merudbytter tildelt i vårbyg og havre med værdital på 89 i forhold til svinegylle. Kødbenmel har i forsøg med biogas baseret på lupin og permanentgræs været den alternative gødning, som har haft den bedste effekt. Virkningen har været på niveau med eller over svinegylle. Landsforsøg 2013 med Øgro (Biogrow) til vårbyg har bekræftet en høj kvælstofudnyttelse.
Konklusion og vurdering Høje kvælstofeffekter i kødbenmel er blevet konstateret i mange danske og svenske forsøg. Nedmuldning og samtidig placering giver størst sikkerhed for god effekt. Nye forsøg kan belyse variationer i N-effekt. Klimatiske betingelser og rettidighed i udbringning forklarer en væsentlig del af variation i udnyttelse. Kvælstofeftervirkning vil være aftaget efter 1 til 2 år, mens effekten på jordens frugtbarhed er vedvarende. En del af fosforbidraget er umiddelbart tilgængeligt i udbringningsåret og det forventes at udnyttelsen af fosfor er på 100 % over tid.
